ART/WORK
Udviklingsprojektet ART/WORK satte fokus på udvikling af kunstneriske arbejdsliv i Region Trekantområdet. ART/WORK var støttet af Trekantområdets Kulturpulje 2023-24.
Tre nye Art/Work netværksmøder i 2025
Som opfølgning på anbefalingerne fra Art/Work 2024, har parterne bag projektet besluttet at facilitere yderligere tre netværksmøder for kunstnere i Trekantområdet i 2025:
-
23/1 2025 i Spinderihallerne i Vejle kl. 16.00 - 18.00
Tema: Hvordan får jeg min kunst ud at virke i verden?
Læs mere og tilmeld dig her Netværksmøde for kunstnere - Hvordan får jeg min kunst ud i verden? -
22/5 på Kulturkasernen i Fredericia kl. 16.00 - 18.00
Tema og tilmeldingslink meldes ud senere -
23/10 Nicolaj Kultur i Kolding kl. 16.00 - 18.00
Tema og tilmeldingslink meldes ud senere
Målgruppen er kunstnere, der arbejder seriøst med deres kunst og ønsker at leve af det. Netværksmøderne er gratis, men tilmelding nødvendig på NemTilmeld.
ART/WORK tog udgangspunkt i ønsket om at gøre Trekantområdet til en mere levende kulturmetropol. Spinderihallerne, Nicolai Kultur og Kulturkasernen kiggede sammen med en række andre kulturaktører, kunstnere og kreative iværksættere på, hvordan vi bedst kan understøtte gode kunstneriske arbejdsliv, der skaber flere professionelle kunstneriske og kreative projekter, produktioner og samarbejder.
ART/WORK bestod af Kick Off-konference for kulturaktørere og fem faciliterede netværksmøder for kunstnere og kreative i Trekantområdet.