Viljen til at male

På staffeliet står et næsten færdigt maleri af to siddende figurer, en kvinde og en mand. Stilen er akademisk - her er en maler, der kan sin teknik og sine klassikere. Men, som også har blik for kontraster og det ironiske i at insistere på en akademiske stil i 2022: I forgrunden for fødderne af figurerne små "provokationer" som en væltet spiritusflaske, en pakke smøger, et retro-askebæger og en tarvelig tennis-sok. Baggrunden består af stramme, geometriske figurer og på kvindens ene bryst går der pludselig pixels i den.

Stedet er Roberto Marchesis studie i Spinderihallernes ArtZone, et område med 13 kunstnere fra mange forskellige lande og med mange kunstneriske baggrunde. Her møder vi Roberto, der har afskærmet sit studie med et forhæng, til en snak om kunsten at være maler og en del af Spinderihallernes iværksættermiljø.

For to år siden sagde han sit gode job op og kastede sig ud i maleriet med liv og sjæl. I hans studie hænger en umiskendelig duft af oliemaling og i alle hjørner står malerier, mange stadig pakket ind i folie efter de just overståede kunstmesser i Aarhus og København. Vi taler om maleriet på staffeliet og de "problemer", der stadig skal løses. Roberto går ikke på kompromis med teknikken, og han ved, at mesterskabet ikke kommer ud af ingenting.

"Jeg kan lide at stille mig selv sværere og sværere udfordringer. Det handler om at øve sig, øve sig og øve sig og jeg ved efterhånden af erfaring, at hvis bare jeg arbejder længe nok med "problemerne", så viser der sig en løsning... hans øjne skal males om i dag..." - Roberto afbryder sig selv - "han har et forkert udtryk!" "Jeg er disciplineret - både som menneske og som maler, og det bliver forstærket af at være lejer i SPH. Det er lidt ligesom at ha' tegnet et abonnement - nu har jeg betalt, og så skal jeg også ha' noget ud af det. Jeg møder ind hver morgen og maler i 5 timer. Så bliver jeg nødt til at stoppe, for det er både fysisk og mentalt hårdt. Så laver jeg noget andet, rydder op fx".

Spinderihallerne som ramme om en kunstnerisk udvikling og virksomhed

Hvordan gik det til, at du blev en del af Spinderihallernes virksomheds- og kunstmiljø?

"Da jeg tilbage i foråret 2020 endelig havde taget beslutningen om at sige mit job op på LEGO, havde jeg først en forestilling om at jeg skulle arbejde hjemme fra garagen når familien tog på arbejde og i skole. 10 dage senere lukkede Danmark ned pga. Corona. Det ændrede ikke min beslutning, men i den grad på mine omgivelser, pludselig var hele familien hjemme! Det fungerede ikke for mig og så foreslog min kone, der selv har været lejer i SPH mig at søge en arbejdsplads her nede".

Hvilke fordele ser du ved at være en del af Spinderihallernes virksomhedsmiljø?

"Først og fremmest er der det nordvendte lys, som er perfekt for en maler - det er bedre end lysstofrørene i min garage! Og så er den månedlige leje en meget kunstnervenlig pris. Størrelsen på mit studie er ind til videre også okay - hvis jeg husker at rydde op".

Bruger du aktivt Spinderihallernes kursustilbud til iværksættere om fx markedsføring, SoMe, skat og den slags?

"Ind til videre har jeg ikke gjort det. Det handler om min proces, jeg har haft brug for luge UD i indtryk så jeg kan fokusere på det, det handler om, nemlig om at blive en dygtig maler. Men, jeg benytter mig af netværket i Spinderihallerne - jeg har opsøgt andre virksomheder - ikke kun de kunstneriske, for at få gode råd om skat, moms, regnskaber osv. Nu har jeg efterhånden været her i to år, så nu oplever jeg faktisk at det er mig, der giver gode råd videre til nye kunstnere. Jeg har også lige hyret en virksomhederne hernede til at producere et par små videoer til brug i min markedsføring".

En kunstner er også en start-up

I Spinderihallerne har vi en regel om, at virksomhederne - herunder også kunstnerne, må være her i max 4 år - derefter skal I videre ud i verden.

Hvad tænker du om det?

"Jeg synes det er okay. Jeg har sagt til mig selv, at hvis jeg ikke inden for 4 år har dét, jeg kalder en sund hverdag, så skal jeg måske finde på noget andet. Jeg siger med vilje ikke økonomisk rentabel virksomhed, for der kan gå længere tid inden det sker - og det gælder ikke kun for kunstneriske men også for alle andre start-up virksomheder. 4-års-reglen udgør en slags "brændende platform", som forpligter mig på min ambition, nemlig at jeg på sigt skal kunne leve af min kunst".

Er der forskel på at være en kunstnerisk start-up virksomhed og så en hvilken som helst anden start-up? "

Ja. Som kunstnerisk virksomhed sælger du unika, i modsætning til fx en designvirksomhed eller en medicinalvirksomhed, der sætter citronpressere og insulinpenne i produktion med det formål at sælge så mange som muligt af det samme produkt. Jeg er kunstmaler og jeg er tilmed en langsom kunstmaler, værket på staffeliet der, har foreløbig taget mig halvanden måned at male!"

Vi taler om nødvendigheden af det, som Roberto kalder kunstnerisk ærlighed, som i hans tilfælde både handler om at ville mestre teknikken og formen, men også om at male "noget", der betyder noget, og bruge den tid, det tager. Ofte i modsætning til det økonomiske aspekt, som han er tvunget til at forholde sig til som enhver anden virksomhed:

"Jeg har valgt at kaste mig 100 procent ind i maleriet, jeg ville virkelig fortryde det, hvis ikke jeg prøvede. Men, hvis det skal lykkes, så nytter det ikke noget, at jeg bare arbejder som en gal og håber på det bedste - jeg bliver nødt til at gribe det an som var jeg en start-up virksomhed med tre ben med produktion, administration og kommunikation. Men, det er også klart, at som billedkunstner kan jeg ikke skære i eller gå på kompromis med produktionen, med mine værker, det er min kerneopgave!"

Og i mellemtiden - hvordan betaler du så huslejen og får smør på brødet?

"Jeg bruger min opsparing og får støtte fra familien. Jeg underviser også en del. På et tidspunkt overvejede jeg, om jeg skulle begynde at producere plakater, men jeg kunne ikke få det til at hænge sammen med min kunstneriske vision....jeg følte ikke det var ærligt, på en eller anden måde....men, måske har jeg fundet en måde..."

Roberto griber nogle blå tryk, som ligger spredt i studiet. Det er tryk af dine malerier?

"Ja, på messen i Aarhus mødte jeg en kunstner, Frank Grimm, som lavede cyanid-tryk, og som gav mig idéen til at lave billeder af mine billeder, hvis man kan sige det sådan. Det er mere tro mod mine værker og mit udtryk end en plakat".

Om det tredje ben, kommunikationen fortæller Roberto, at det har han bevidst ikke prioriteret særligt højt - ind til nu.

"Efter flere år i "øvelokalet", oplever jeg nu en kunstnerisk selvsikkerhed, som gør mig klar til at komme ud i verden. Derfor har jeg for nylig deltaget i Art Fair i Aarhus og er just kommet hjem fra Kunst for Alle i København. Messerne er en mulighed for at komme i dialog med mit publikum, det er sjovt at høre, hvad de siger og se deres reaktioner, jeg ser det som en del af min dannelse. Det er også en mulighed for at møde andre kunstnere og blive inspireret af at se, hvad de laver. Endelig er det en mulighed for at møde galleristerne og få en fornemmelse af, hvor der kunne være et muligt match - både kunstnerisk og personligt."

Hvad er næste skridt?

"Nu skal jeg lige sunde mig oven på de her to messer - de kræver ret meget energi. Egentlig havde jeg besluttet mig for at holde fri mandag og tirsdag, men mandag kl 11, efter at have afleveret traileren, stod jeg hernede igen - jeg kunne ikke vente! Læs mere om Roberto Marchesi her:  robertomarchesi.com/bio