TEGN! programoversigt
Til vinterferien 2025 byder Spinderihallerne igen velkommen til 3 dage med temaet ”TEGN!”
Kom og vær med til drop-in tegning, lav din egen flip-bog, eller prøv kræfter med spændende aktiviteter som graffiti, croquis, tegn med lys, Tegn & Gæt og meget mere. Huset vil være fyldt med tegne-stationer og aktiviteter tirsdag, onsdag og torsdag, men ellers er huset åbent som normalt. Vi inviterer dig til tre dage fyldt med kreativitet og inspiration – uanset om du er en rutineret tegner, nysgerrig på at lære noget nyt, eller bare har brug for et frirum, hvor tanker og tusch kan løbe frit.
Nogle af aktiviteterne vil være med tilmelding – se mere under hver enkel aktivitet.
Som opvarmning til ugen, inviterer vi alle til at sende eller aflevere tegninger til os, som vil blive vist på en skærm i løbet af ugen. Hold dig opdateret på program og tilmelding her på vores hjemmeside og vores Facebook side, eller bliv påmindet og få inspiration på Instagram.
Vi glæder os til at se dig!