How to surdej workshop / m. Sarah & Isabella

Vi inviterer dig til et spændende surdej kursus, hvor du lærer at bage med både surdej og surdej discard.

  • Ann Kirstine Brøgger Sørensen

    Fællesskabskonsulent

    Send e-mail
    telefon 21 70 35 93

 

 

Surdej er en naturlig gæringsproces, der giver brød en kompleks smag og en let, luftig krumme. På kurset får du viden om, hvordan du opstarter og vedligeholder din egen surdej, og hvordan du kan bruge discard – den overskydende surdej – til at bage lækre snacks og bagværk.
Tilmeld dig kurset og få hands-on erfaring med både surdej og discard i en inspirerende atmosfære. Wokshoppen strækker sig over 2 gange.
Vi glæder os til at bage sammen!

Program: 

Første gang - Intro og surdejsstarter

  • Hvordan man fodrer en surdej og opstart af egen surdej

  • Eventuelle spørgsmål

Anden gang  - hvordan bages der med surdej

  • Hvordan går det siden sidst, og evt. hjælp og råd til surdej

  • Medbring discard (det man smider ud når man fodrer)

  • Hvordan man laver en hel basis brøddej


Første dato: d. 4. februar
Tid: kl. 16.30 - 17.30
/
Anden dato: d. 18. februar
Tid: kl. 16.00 - 18.00
Sted: Spinderihallerne
Pris for workshoppen: 150dkk /studerende (ved fremvisning af gyldigt studiekort) 75dkk

I prisen er inklusive glas/opbevaring/ingredienser

 

Om Sarah & Isabella:

Sarah:
Hej! Jeg hedder Sarah. Jeg er 18 år gammel, og jeg har bagt med surdej i flere år. Jeg begyndte, fordi jeg altid har været fascineret af idéen om at lave noget helt fra bunden – uden gær, kun mel, vand og tid. Jeg kan huske mit første forsøg; det var lidt et kaos, men da jeg endelig fik mit første brød med sprød skorpe og luftig krumme, var jeg solgt.

For mig handler surdej om mere end bare brød. Det er en proces, der kræver ro og tålmodighed – og det er næsten terapeutisk at se surdejen vokse og arbejde for dig.Jeg glæder mig til at dele alt det, jeg har lært – både mine fejl og mine sejre – så I også kan komme i gang med at bage jeres egne fantastiske surdejsbrød. 

Isabella:
Hej! Mit navn er Isabella, jeg er 18 år gammel og bor her i Vejle. Jeg elsker at lave mad, være kreativ og kunne lave tingene selv. Jeg startede med at lave surdej engang under corona. Som så mange andre, kedede jeg mig, og begyndte at bage en del. Herigennem fandt jeg så frem til surdej! Det gik ikke super godt i starten, og det blev nogle sjove forsøg på brød i starten. Dog fandt jeg ud af det, og fandt ud af, at surdej ikke skal være svært. 

Nu bager jeg ofte surdej, og det er blevet en klassiker i vores hjem!