Reflow
Efter 3 års intensivt arbejde i Vejle, er det internationale REFLOW projekt afsluttet. Projektet har opnået flere resultater, som højner den cirkulære dagsorden. Blandt andet udviklingen af et mobilt sorteringssystem på plejecenter Sofiegården, hvilket har nedbragt mængden af plastik i restaffald med hele 92%. Desuden har vi udviklet et værdikædespil, som højner cirkularitet af plastprodukter og emballager. På siden her kan du læse meget mere om REFLOW, og alle projektets resultater.
Billedet er fra workshop med REMA 1000 og repræsentanter fra deres værdikæde. På workshoppen arbejdede vi med at skabe nye cirkulære løsninger for bl.a. slikbøtter. Processen gjorde, at REMA 1000 nu har nedbragt mængden af plastik i restaffald med 50% - det svarer til over 600 ton plastik, når det bredes ud til alle 360 REMA 1000 butikker i DK.
REFLOW // Når plastik får nyt liv
Udstillingen REFLOW // Når plastik får nyt liv blev vist i Spinderihallerne i foråret 2022. Udstillingen gav et indblik i REFLOW-projektets innovative løsninger og resultater gennem de seneste 3 år. Se videoen her og hør projektleder Ann Louise Slot fortælle om udstillingen.